Uha - vi må hellere få afsluttet denne ferie. For vi er allerede videre på den næste;-)
Vi var stadig omringet af både, da vi stod op, men grøden blev hurtigt opløst, som folk skulle videre. Til sidst kunne vi sejle uden at bede andre om at flytte sig.
Vejret vat meleret, og der var en pæn men fornuftig vind, der kom fra den rigtige side, når nu det skulle være... Turen over Køge Bugt ville blive udfordringen, men det blev ikke noget problem, så længe vi blot sejlede ind i bugten og ikke tog den lige vej, heltevejen. Længere inde var der lidt mere læ, og vi havde ikke den underlige følelse af at krydse atlanterhavet. Denne gang kunne vi se land.
Målet var Helsingør, men vi var klar over, at vi ikke orkede at tage det i ét stræk. Vi valgte at gå ind i Kastrup,.men det var helt umuligt at finde en plads. Ud igen. Videre til Skovshoved, som vi huskede som en stor havn med rige muligheder. Men nej! Det viste sig, at der var noget X-yacht komsammen, og alle ledige pladser var reserveret. Vi måtte derfor lægge os på en rød plads, og vi havde da også dårligt sunket vores frokost, før der kom en stor skude og bad os om at fortrække. Så kunne det være det samme - nu gjaldt det bare om at komme hjem.
Det var som altid dejligt at komme hjem, uanset hvor god en tur, vi har haft. Selvom vi kom hjem en dag tidligere end planlagt, var vores plads ledig. Også Helsingør Havn er jo som alle de andre havne godt besøgt af gæstesejlere i højsæsonen. Vi fik pakket og ordnet og spulet båden.
Tak for en god tur, der var rigtig hyggelig, omend en blandet fornøjelse vejrmæssigt. Men det er der jo ingen, der husker for alvor næste gang, det er tid til at tage afsted.
mandag den 21. juli 2008
lørdag den 19. juli 2008
Dag 6 / Vordingborg-Rødvig
Turen skulle gå videre øst- og nordpå - en tur, der eftersom vi skulle ligge indenskærs det meste af tiden, ville blive noget med blid end gårsdagens. Heldigvis da. For man bliver lidt træt af anstrengende sejlture, hver gang man begiver sig ud på havet.
Som forventet blev turen noget mere rolig, og med det fine vejr lykkedes det os tilmed at sidde lidt oppe på flybridgen og nyde den smukke tur forbi Møn, Nyord, Kalvehave, under Dronning Alexandrines Bro, som med rette kaldes for Danmarks smukkeste bro, og gennem Bøgestrømmen, hvor der var så lavt, at dybdealarmen gik i gang flere gange.
På vej mod Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn.
Da vi var ude af bøgestrømmen og skulle over bugten ved Præstø, var vejret blevet lidt mere overskyet, og en koldfront tvang os ned fra flybridgen. Vi havde nu sat kursen mod Rødvig - en hyggelig havn lige syd for Stevns, og som var en af de første, vi besøgte i vores karriere som tursejlere. Vi var overbevidste om, at vi ville komme på rette tidspunkt til at vælge og vrage mellem pladserne. Naturligvis tog vi fejl, og det var pløk umuligt at finde en plads! Det var ikke engang muligt at lægge os uden på nogen. Rødvig var åbenbart et populært sted. Det er da også både praktisk beliggende og en af de eneste havne på ruten fra eller til sydhavsøerne, hvis man da ikke vil ind i Køge eller Præstø.
I vores kvie søgte vi over i Rødvigs fiskerihavn, hvor vi spottede en stor fri og fuldstændig ledig kaj, hvor vi kunne ligge langskibs. Kun en enkelt tursejler havde lagt sig til. Anders mente, at det var for godt til at være sandt og tænkte, at kajen måtte være forbeholdt fiskerbådene. Han insisterede derfor på, at vi cirklede yderligere rundt efter en "rigtig" plads. Helle insisterede dog endnu højere på ikke at cirkle yderligere rundt – disse pladser måtte tydeligvis være tilgængelige for lystsejlerne her i højsæsonen, og inden længe ville de være besat. Vi lagde derfor til, og vi var næppe færdige med at fastgøre fortøjningerne, før den ene karavane efter den anden fandt ind til denne uopdagede del af havnen og fyldte bassinet op. Inden for et par timer lå der i flere rækker så mange både uden på hinanden, at det var helt Marstrand-agtige tilstande. En af forskellene var dog, at vi både her og længere sydpå, er stødt på rigtig mange hollænderne og tyskere, men knap så mange svenskere og stort set ingen nordmænd. I Marstrand og omegn er det af gode grunde stik modsat.
I Rødvig genså vi den flotte yacht "Senta" af Bremen, som vi også så i Skælskør. Den utroligt vedligeholdte yacht er 80 år gammel og har været i den samme families eje i 70 år, oplyste en venlig herre os i Skælskør. Vi tog ingen billeder - men man får et lille indtryk her: http://www.nokonline.de/senta-bremen/358.html
Vi fandt lidt om den på nettet: Den er tegnet i 1928 af ham her: http://de.wikipedia.org/wiki/Max_Oertz og har siden 1931 tilhørt familien Schmidt i Bremen.
Bådene ligger tæt i Rødvig.
Smuk regnbue ved aftentide.
Vi gik en tur op i byen og købte ind til køleskabet. Der er en smuk udsigt over Stevns fra Strandvejen, og på vej tilbage fra Kvickly gik vi gennem "hovedgaden" og bagom ned til stranden.
Udsigt over Stevns fra Rødvig Strandvej.
På en høj skråning med udsigt over havnen stod en ny bænk med en lille plakette, hvori var indgraveret et passende vers fra en Gnags-sang. Helle stoppede og kiggede nysgerrigt og fik forklaring af en lokal Rødvig-beboer, der var ude at lufte hund: Folk i Rødvig havde for et par år siden været svært utilfredse med, at der i området var stor mangel på udsigtsbænke. Man havde derfor i samarbejde med turistforningen udformet 15-20 nye bænke, der hver især var sponsoreret af lokale – private eller erhvervsdrivende – som hver især havde valgt tekster til plaketterne; det være sig, som her, noget fra en dansk sang, eller det kunne være noget H.C.Andersen eller måske noget, sponsoren selv havde forfattet.
Bænkene står nu spredt over et stort område fra Rødvig til Stevns.
Sponsoreret bænk med udsigt over havnen.
Aftensmaden skulle stå på frisk fisk fra havnen, og Helle købte foreller til Anders' misbehag. Fiskene, der er fra dambrug, smagte da mildt sagt heller ikke spændende, og Helle blev endelig for alvor overbevist om, at foreller fremover ikke skal være en option, når menuen står på fisk. Vi blev simpelthen nødt til at skylle oplevelsen ned med en fed flødeis fra havnekiosken;-)
Aftenen blev rundet af med et spil (for Anders' vedkommende) ydmygende spil yatzy...
Som forventet blev turen noget mere rolig, og med det fine vejr lykkedes det os tilmed at sidde lidt oppe på flybridgen og nyde den smukke tur forbi Møn, Nyord, Kalvehave, under Dronning Alexandrines Bro, som med rette kaldes for Danmarks smukkeste bro, og gennem Bøgestrømmen, hvor der var så lavt, at dybdealarmen gik i gang flere gange.
På vej mod Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn.
Da vi var ude af bøgestrømmen og skulle over bugten ved Præstø, var vejret blevet lidt mere overskyet, og en koldfront tvang os ned fra flybridgen. Vi havde nu sat kursen mod Rødvig - en hyggelig havn lige syd for Stevns, og som var en af de første, vi besøgte i vores karriere som tursejlere. Vi var overbevidste om, at vi ville komme på rette tidspunkt til at vælge og vrage mellem pladserne. Naturligvis tog vi fejl, og det var pløk umuligt at finde en plads! Det var ikke engang muligt at lægge os uden på nogen. Rødvig var åbenbart et populært sted. Det er da også både praktisk beliggende og en af de eneste havne på ruten fra eller til sydhavsøerne, hvis man da ikke vil ind i Køge eller Præstø.
I vores kvie søgte vi over i Rødvigs fiskerihavn, hvor vi spottede en stor fri og fuldstændig ledig kaj, hvor vi kunne ligge langskibs. Kun en enkelt tursejler havde lagt sig til. Anders mente, at det var for godt til at være sandt og tænkte, at kajen måtte være forbeholdt fiskerbådene. Han insisterede derfor på, at vi cirklede yderligere rundt efter en "rigtig" plads. Helle insisterede dog endnu højere på ikke at cirkle yderligere rundt – disse pladser måtte tydeligvis være tilgængelige for lystsejlerne her i højsæsonen, og inden længe ville de være besat. Vi lagde derfor til, og vi var næppe færdige med at fastgøre fortøjningerne, før den ene karavane efter den anden fandt ind til denne uopdagede del af havnen og fyldte bassinet op. Inden for et par timer lå der i flere rækker så mange både uden på hinanden, at det var helt Marstrand-agtige tilstande. En af forskellene var dog, at vi både her og længere sydpå, er stødt på rigtig mange hollænderne og tyskere, men knap så mange svenskere og stort set ingen nordmænd. I Marstrand og omegn er det af gode grunde stik modsat.
I Rødvig genså vi den flotte yacht "Senta" af Bremen, som vi også så i Skælskør. Den utroligt vedligeholdte yacht er 80 år gammel og har været i den samme families eje i 70 år, oplyste en venlig herre os i Skælskør. Vi tog ingen billeder - men man får et lille indtryk her: http://www.nokonline.de/senta-bremen/358.html
Vi fandt lidt om den på nettet: Den er tegnet i 1928 af ham her: http://de.wikipedia.org/wiki/Max_Oertz og har siden 1931 tilhørt familien Schmidt i Bremen.
Bådene ligger tæt i Rødvig.
Smuk regnbue ved aftentide.
Vi gik en tur op i byen og købte ind til køleskabet. Der er en smuk udsigt over Stevns fra Strandvejen, og på vej tilbage fra Kvickly gik vi gennem "hovedgaden" og bagom ned til stranden.
Udsigt over Stevns fra Rødvig Strandvej.
På en høj skråning med udsigt over havnen stod en ny bænk med en lille plakette, hvori var indgraveret et passende vers fra en Gnags-sang. Helle stoppede og kiggede nysgerrigt og fik forklaring af en lokal Rødvig-beboer, der var ude at lufte hund: Folk i Rødvig havde for et par år siden været svært utilfredse med, at der i området var stor mangel på udsigtsbænke. Man havde derfor i samarbejde med turistforningen udformet 15-20 nye bænke, der hver især var sponsoreret af lokale – private eller erhvervsdrivende – som hver især havde valgt tekster til plaketterne; det være sig, som her, noget fra en dansk sang, eller det kunne være noget H.C.Andersen eller måske noget, sponsoren selv havde forfattet.
Bænkene står nu spredt over et stort område fra Rødvig til Stevns.
Sponsoreret bænk med udsigt over havnen.
Aftensmaden skulle stå på frisk fisk fra havnen, og Helle købte foreller til Anders' misbehag. Fiskene, der er fra dambrug, smagte da mildt sagt heller ikke spændende, og Helle blev endelig for alvor overbevist om, at foreller fremover ikke skal være en option, når menuen står på fisk. Vi blev simpelthen nødt til at skylle oplevelsen ned med en fed flødeis fra havnekiosken;-)
Aftenen blev rundet af med et spil (for Anders' vedkommende) ydmygende spil yatzy...
onsdag den 16. juli 2008
Dag 5 / Skælskør-Vordingborg
Vejrudsigten var ikke for lovende. Ikke bare for dagen, men for hele ugen! Vi måtte se i øjnene, at vi ikke på denne ferie ville komme til at glide hen over det stuegulvsglatte hav, siddende på flybridgen med vind i håret og kold drink i hånden. Udsigten i dag stod på frisk vind fra sydvest, og en videre tur nordpå langs Sjællands vestkyst ville blive en alt for anstrengende tur..
Derfor besluttede vi os at vende om og tage samme vej tilbage. Det ville sikre en roligere sejlads, men i gammelkendte omgivelser. Sådan er det imidlertid at sejle. Intet kan planlægges. Til gengæld bliver det altid godt alligevel, og der venter andre oplevelser.
Lille fiskerbåd i fjorden.
Smuk og fredfyldt udsejling gennem fjorden.
Turen tilbage gennem Smålandshavet var knap så strabadserende denne gang. Bølgerne kom ind skråt bagfra, og det gav en helt anden type sejlads.
Vi lægger Skælskør bag os.
Undervejs blev vi tørstige, og ligesom vi skiftedes til at tage roret, måtte vi skiftes til at gå ned og tage en tår vand. Helle forsøgte at hælde vand i et glas fra en kande. Dette var ikke let, og der kom ca. en tiendedel i glasset og ni tiendedele andre steder… At holde balancen stående var samtidig en ekstra koncentreret opgave, og Helle glemte derfor at lukke skabet med glassene! Bang, klir, krasch!! Skibet krængede, og fire glas fløj ud i friheden og ned på dørken, hvor det ene (heldigivs kun det ene!) gik i tusind stykker!
Skipper Helle i dyb koncentration ved roret
– før det muntre køkken.
Det var naturligvis ikke hensigtsmæssigt at der på et område, hvor vi skulle kunne færdes frit under sejladsen, lå et smukt gulvtæppe af glasskår, og Helle måtte i gang med at feje op. Heller ikke dét var let, og opgaven krævede stor koncentration og fokus. At opbevare sig nede i skibet uden at følge med oppe er ikke en god idé. Det ved alle med hang til søsyge. Og selv om Helle normalt ikke lider af den slags, var dette mere end rigelig belastning af balancenerven, og hun måtte skynde sig op. Hun blev dog ikke decideret søsyg, men fik trods alt lidt ubehag og sløjhed, der krævede intens koncentration for ikke at udvikle sig til søsyge… Bare pga. af få minutters arbejde nede i skibet. Dette varede lige til vi kom i havn i Vordingborg!
Det var dejligt at komme i havn – en nu gammel velkendt havn – og vi fik igen en god plads med fin udsigt til Gåsetårnet.
Det Skæve Skur - et vartegn på havnen i Vordingborg.
Vejret var nu blevet helt hæderligt med sol, omend stadig lidt blæsende. Vi besluttede os for at gå en lang, frisk gåtur for at forbrænde lidt af de seneste dages uhæmmede skørlevned med god mad, vin, snacks, chokolade m.m. Vi gik derfor ud til Masnedø, hvor der er et stort maritim bådcenter – en god frisk gåtur på en time alt i alt. Her kunne vi få lidt småting til båden – bl.a. en reserveimpeller! Man ved jo aldrig, hvornår sådan en fyr kan gå i stykker;-)
På vej over Masnedø-broen, der ikke overraskende går over til Masnedø...
Derfor besluttede vi os at vende om og tage samme vej tilbage. Det ville sikre en roligere sejlads, men i gammelkendte omgivelser. Sådan er det imidlertid at sejle. Intet kan planlægges. Til gengæld bliver det altid godt alligevel, og der venter andre oplevelser.
Lille fiskerbåd i fjorden.
Smuk og fredfyldt udsejling gennem fjorden.
Turen tilbage gennem Smålandshavet var knap så strabadserende denne gang. Bølgerne kom ind skråt bagfra, og det gav en helt anden type sejlads.
Vi lægger Skælskør bag os.
Undervejs blev vi tørstige, og ligesom vi skiftedes til at tage roret, måtte vi skiftes til at gå ned og tage en tår vand. Helle forsøgte at hælde vand i et glas fra en kande. Dette var ikke let, og der kom ca. en tiendedel i glasset og ni tiendedele andre steder… At holde balancen stående var samtidig en ekstra koncentreret opgave, og Helle glemte derfor at lukke skabet med glassene! Bang, klir, krasch!! Skibet krængede, og fire glas fløj ud i friheden og ned på dørken, hvor det ene (heldigivs kun det ene!) gik i tusind stykker!
Skipper Helle i dyb koncentration ved roret
– før det muntre køkken.
Det var naturligvis ikke hensigtsmæssigt at der på et område, hvor vi skulle kunne færdes frit under sejladsen, lå et smukt gulvtæppe af glasskår, og Helle måtte i gang med at feje op. Heller ikke dét var let, og opgaven krævede stor koncentration og fokus. At opbevare sig nede i skibet uden at følge med oppe er ikke en god idé. Det ved alle med hang til søsyge. Og selv om Helle normalt ikke lider af den slags, var dette mere end rigelig belastning af balancenerven, og hun måtte skynde sig op. Hun blev dog ikke decideret søsyg, men fik trods alt lidt ubehag og sløjhed, der krævede intens koncentration for ikke at udvikle sig til søsyge… Bare pga. af få minutters arbejde nede i skibet. Dette varede lige til vi kom i havn i Vordingborg!
Det var dejligt at komme i havn – en nu gammel velkendt havn – og vi fik igen en god plads med fin udsigt til Gåsetårnet.
Det Skæve Skur - et vartegn på havnen i Vordingborg.
Vejret var nu blevet helt hæderligt med sol, omend stadig lidt blæsende. Vi besluttede os for at gå en lang, frisk gåtur for at forbrænde lidt af de seneste dages uhæmmede skørlevned med god mad, vin, snacks, chokolade m.m. Vi gik derfor ud til Masnedø, hvor der er et stort maritim bådcenter – en god frisk gåtur på en time alt i alt. Her kunne vi få lidt småting til båden – bl.a. en reserveimpeller! Man ved jo aldrig, hvornår sådan en fyr kan gå i stykker;-)
På vej over Masnedø-broen, der ikke overraskende går over til Masnedø...
tirsdag den 15. juli 2008
Dag 4 / Skælskør
I Skælskør startede Anders dagen med at betale havnepenge og fik en lang sludder med en meget snakkesalig havnemester. Han anbefalede bageren på Nytorv - selv om den lå længere væk end den nærmeste bager, og det var et godt valg! Lækkert brød og en dejlig gåtur gennem et morgensøvnigt Skælskør, hvor håndværkere diskuterede dagens opgaver, og en enlig jogger stred sig gennem byen.
Senere blev Helles "mobile kontor" sat op. Ferien er jo i virkeligheden ikke begyndt. Og dog. Der var virkelig ikke meget at lave. Men det der var, fungerede fint – både "computerarbejdspladsen" oppe ved bordet i salonen og den trådløse internetforbindelse.
Helles kontor.
Det viste sig dog, at lige netop Skælskør er en af de få spots, der har en ringe dækning, og lidt bøvl havde vi da med at få tingene til at fungere. Men Anders er jo en ørn til at fikse tingene, og alt gled som det skulle.
Vi havde plads ved siden af en Taiwan-trawler fra Holland med et ældre ægtepar ombord. De havde været i Danmark flere gange og plejede at tage to uger for at sejle fra Holland til Danmark, to ugers rundtur her i landet og så to uger hjem. Vi hyggesnakkede fint med dem over rælingen, indtil de skulle afsted. Her blev der lidt tumult ved fralægningen, da de skulle mase sig ud forbi os. Lidt misforståelser gjorde, at det ikke helt gik som planlagt, og de endte med at knække deres flagstang og presseningholder, da de trykkede sig mod vores båd:-/
Skælskør havn ligger ud for et nor - en indsø, der står i forbindelse med havet via en kanal. Når strømmen vender står der en ret strid strøm gennem det smalleste sted. I Skælskør er der op til 3-4 knob inderst i havnen og det ser rigtig sjovt ud når strømmen suser. Men det gør de inderste pladser i havnen udsatte og urolige.
Lock Ness i Skælskør Havn.
Anders fik tiden til at gå med at se en spændende bjergetape i Tour de France nede i kahytten (altså i fjernsynet;-)).
Der var så lidt at lave, at Helle gik en tur op i byen og lærte Skælskør lidt at kende. Det er en meget hyggelig by – hyggeligere end Vordingborg, hvis nu man kan være bekendt at sammenligne. Sammen gik Anders og Helle også en dejlig aftentur, bl.a. ned til Harboe-bryggerierne, der ligger lige bag ved havnen, og til den velbevarede og meget gamle Sankt Nicolai Kirke, der menes at være opført i 1200-tallet.
Sankt Nicolai Kirke.
Senere blev Helles "mobile kontor" sat op. Ferien er jo i virkeligheden ikke begyndt. Og dog. Der var virkelig ikke meget at lave. Men det der var, fungerede fint – både "computerarbejdspladsen" oppe ved bordet i salonen og den trådløse internetforbindelse.
Helles kontor.
Det viste sig dog, at lige netop Skælskør er en af de få spots, der har en ringe dækning, og lidt bøvl havde vi da med at få tingene til at fungere. Men Anders er jo en ørn til at fikse tingene, og alt gled som det skulle.
Vi havde plads ved siden af en Taiwan-trawler fra Holland med et ældre ægtepar ombord. De havde været i Danmark flere gange og plejede at tage to uger for at sejle fra Holland til Danmark, to ugers rundtur her i landet og så to uger hjem. Vi hyggesnakkede fint med dem over rælingen, indtil de skulle afsted. Her blev der lidt tumult ved fralægningen, da de skulle mase sig ud forbi os. Lidt misforståelser gjorde, at det ikke helt gik som planlagt, og de endte med at knække deres flagstang og presseningholder, da de trykkede sig mod vores båd:-/
Skælskør havn ligger ud for et nor - en indsø, der står i forbindelse med havet via en kanal. Når strømmen vender står der en ret strid strøm gennem det smalleste sted. I Skælskør er der op til 3-4 knob inderst i havnen og det ser rigtig sjovt ud når strømmen suser. Men det gør de inderste pladser i havnen udsatte og urolige.
Lock Ness i Skælskør Havn.
Anders fik tiden til at gå med at se en spændende bjergetape i Tour de France nede i kahytten (altså i fjernsynet;-)).
Der var så lidt at lave, at Helle gik en tur op i byen og lærte Skælskør lidt at kende. Det er en meget hyggelig by – hyggeligere end Vordingborg, hvis nu man kan være bekendt at sammenligne. Sammen gik Anders og Helle også en dejlig aftentur, bl.a. ned til Harboe-bryggerierne, der ligger lige bag ved havnen, og til den velbevarede og meget gamle Sankt Nicolai Kirke, der menes at være opført i 1200-tallet.
Sankt Nicolai Kirke.
Dag 3 / Stubbekøbing-Vordingborg–Skælskør
Dagen blev imødekommet med store forventninger til den forestående operation i Vordingborg. Ville den flinke bådmand have den rigtige impeller med? Ville Anders kunne få den gamle ud og kunne han sætte den nye i? Ville vi kunne sejle fra Stubbekøbing til Vordingborg uden at brænde motoren sammen? Heldigvis ville vi ikke være blege for at udnytte vores nye abonnement hos Søredningstjenesten, hvis det skulle gå helt galt. Så bare afsted!
I Vordingborg fandt vi hurtigt en fin plads langskibs, og Anders gik i gang med at demontere den gamle, defekte impeller. Troede han. Det viste sig umiddelbart helt umuligt! Den sad som støbt, og den noget upraktiske og uergonomiske arbejdsstilling nede i motorrummet gjorde ikke forsøget lettere. Midt i det hele tabte Anders så stjerneskruetrækkeren ned i bunden af motorrummet – den skruetrækker, som skulle gøre det muligt atter at samle skidtet. Den gled ned under motoren, skjulte sig på bunden af motorrummet og var hverken til at se eller mærke.
Anders i motorrummet.
Endelig var det tid for at mødes med bådmanden, og mens Anders var i land, gik Helle i aktion med en tredjedel fiskestang, og det lykkedes hende på mirakuløs vis at generobre skruetrækkeren! Anders kom glad tilbage med en ny, flot impeller og et par friske tips til, hvordan man kan få de gamle ud: To skruetrækkere på hver side af den og så ellers intens lirken!
Det ville være at tage munden for fuld at sige, at det var let, men ud kom den, og en ny skulle ind. Ved første øjekast var den naturligvis ALT for stor til impellerrøret, men også her havde Anders fået et tip: Smør de yderste vinger ind i sulfo og brug så ellers en hammer... Sulfo havde vi, men hammer havde vi ikke:-S Så måtte Anders på jagt igen, og en flink havnefoged havde værktøjet i orden.
Til sidst kom impelleren i, motoren blev tændt og testet, og havde vi haft champagne ombord, havde vi nok knappet den op! Det hele virkede!!! På under et døgn, i en søvnig ferieweekend nede i Smålandshavet, var det lykkedes os, ikke bare at skaffe de fornødne specialdele, men også at reparere motoren uden hjælp. Quelle triomphe!
Den trætte impeller.
Efter en lille tur op i byen, hvor vi så det berømte Gåsetårn og fyldte kolonialreserverne op hos Spar-købmanden (Fakta havde en sur smiley!), måtte vi videre vestpå, da vejrudsigten så fornuftig ud - omkring 5 m/s. Haha... famous last words.
Syd for Næstved var vi ikke i tvivl om, at den vejrudsigt var helt til grin. Bølgerne var mindst 1 meter høje, og vi gættede på 8-10 m/s, hvilket vi senere fik bekræftet. Grrrr. Vi fik korte flashbacks til vores tur forrige år op gennem Kattegat. Her udviklede vejret sig også meget værre, end hvad alle andre prognoser havde forudsagt.
Nå, men ikke så meget piv. Vi kantede os gennem bølgerne, så godt vi nu kunne, og det var da lige på grænsen af, hvad vi havde lyst til, men efter et par timer var vi fremme ved Agersø Havn, som vi havde set frem til at gense og overnatte i. Men det kunne vi godt glemme alt om! Havnen var stuvende fuld og vi måtte fortrække - vel vidende, at vi kunne sejle en relativt kort tur til Skælskør, hvor der sikkert ville være bedre plads.
Der var sjovt nok længere, end vi troede... Men primært fordi indsejlingen går gennem gennem Skælskør Fjord, der blev ved og ved og ved i en uendelighed! Sådan føltes det i hvert fald, men nok mest fordi vi var ved at være møre og meget trætte.
Kajen i Skælskør.
Endelig i havn ved 19.30-tiden søndag. Vi fik en god plads langsskibs i inderhavnen bag et gemytligt hollandsk ægtepar og følte virkelig, vi fortjente den gode mad og rødvin, Anders fik stablet på benene i løbet af et øjeblik.
Endnu en smuk solnedgang!
I Vordingborg fandt vi hurtigt en fin plads langskibs, og Anders gik i gang med at demontere den gamle, defekte impeller. Troede han. Det viste sig umiddelbart helt umuligt! Den sad som støbt, og den noget upraktiske og uergonomiske arbejdsstilling nede i motorrummet gjorde ikke forsøget lettere. Midt i det hele tabte Anders så stjerneskruetrækkeren ned i bunden af motorrummet – den skruetrækker, som skulle gøre det muligt atter at samle skidtet. Den gled ned under motoren, skjulte sig på bunden af motorrummet og var hverken til at se eller mærke.
Anders i motorrummet.
Endelig var det tid for at mødes med bådmanden, og mens Anders var i land, gik Helle i aktion med en tredjedel fiskestang, og det lykkedes hende på mirakuløs vis at generobre skruetrækkeren! Anders kom glad tilbage med en ny, flot impeller og et par friske tips til, hvordan man kan få de gamle ud: To skruetrækkere på hver side af den og så ellers intens lirken!
Det ville være at tage munden for fuld at sige, at det var let, men ud kom den, og en ny skulle ind. Ved første øjekast var den naturligvis ALT for stor til impellerrøret, men også her havde Anders fået et tip: Smør de yderste vinger ind i sulfo og brug så ellers en hammer... Sulfo havde vi, men hammer havde vi ikke:-S Så måtte Anders på jagt igen, og en flink havnefoged havde værktøjet i orden.
Til sidst kom impelleren i, motoren blev tændt og testet, og havde vi haft champagne ombord, havde vi nok knappet den op! Det hele virkede!!! På under et døgn, i en søvnig ferieweekend nede i Smålandshavet, var det lykkedes os, ikke bare at skaffe de fornødne specialdele, men også at reparere motoren uden hjælp. Quelle triomphe!
Den trætte impeller.
Efter en lille tur op i byen, hvor vi så det berømte Gåsetårn og fyldte kolonialreserverne op hos Spar-købmanden (Fakta havde en sur smiley!), måtte vi videre vestpå, da vejrudsigten så fornuftig ud - omkring 5 m/s. Haha... famous last words.
Syd for Næstved var vi ikke i tvivl om, at den vejrudsigt var helt til grin. Bølgerne var mindst 1 meter høje, og vi gættede på 8-10 m/s, hvilket vi senere fik bekræftet. Grrrr. Vi fik korte flashbacks til vores tur forrige år op gennem Kattegat. Her udviklede vejret sig også meget værre, end hvad alle andre prognoser havde forudsagt.
Nå, men ikke så meget piv. Vi kantede os gennem bølgerne, så godt vi nu kunne, og det var da lige på grænsen af, hvad vi havde lyst til, men efter et par timer var vi fremme ved Agersø Havn, som vi havde set frem til at gense og overnatte i. Men det kunne vi godt glemme alt om! Havnen var stuvende fuld og vi måtte fortrække - vel vidende, at vi kunne sejle en relativt kort tur til Skælskør, hvor der sikkert ville være bedre plads.
Der var sjovt nok længere, end vi troede... Men primært fordi indsejlingen går gennem gennem Skælskør Fjord, der blev ved og ved og ved i en uendelighed! Sådan føltes det i hvert fald, men nok mest fordi vi var ved at være møre og meget trætte.
Kajen i Skælskør.
Endelig i havn ved 19.30-tiden søndag. Vi fik en god plads langsskibs i inderhavnen bag et gemytligt hollandsk ægtepar og følte virkelig, vi fortjente den gode mad og rødvin, Anders fik stablet på benene i løbet af et øjeblik.
Endnu en smuk solnedgang!
lørdag den 12. juli 2008
Dag 2 / Dragør-Stubbekøbing
Farvel til Dragør og ud på Sundet. Vejret var meget fint, hvilket vi satte stor pris på, da vi skulle sejle over Køge Bugt, som kortvarigt giver én fornemmelsen af at være ude på det åbne hav! Herefter flot sejlads langs Stevns Klint og udsigt til den smukke Højerup gamle kirke, som ses nedenfor.
Højerup Gl. Kirke.
Også turen gennem Bøgestrømmen er en helt særlig oplevelse – en tur som nogle af Anders' virtuelle norske venner fra nyhedsgrupperne pga. den ringe dybde i sejlrenden ikke tør tage... Men det gjorde vi, og vi fulgte godt med på plotter og søkort.
Vi havde besluttet os for at tage til Bogø. På dét tidspunkt var det blæst godt op, og Bogø Havn, som viste sig at være meget lille og trang, lå i pålandsvind. Dette fik på bitter vis at føle, da vi efter at være gået ind gennem en indsejling fyldt med ålegræs, kom ind i havnen uden at finde plads og besluttede os for at gå ud igen. Da Anders forsøgte at vende båden, tog vinden over, og vi mistede kontrol og styring og blev kastet ind i kajkanten! Helle nåede ikke at tage fra med en fender, men heldigvis satte oplevelsen ingen spor ud over det rust, der nu var tørret af på gummilisten, og den forskrækkelse, vi begge havde fået.
Vi skyndte os ud og strøg over på den anden side af Grønsund til Stubbekøbing, hvor vi håbede at være lidt mere heldige. Det var vi ikke. Faktisk var uheldet på Bogø blot den første af en række mere eller mindre betydningsfulde uheld. Først lagde Helle ud med at tabe flaget i vandet, da hun skulle snuppe en fender i en fart. Det blev på trods af blæst og uro hentet op igen med bådshagen. Indsejlingen mellem pælene var heller ikke for køn. Vi stødte på med fenderne, og Anders kunne med sidevinden ikke helt få styr på båden. Da vi endelig var på plads, fik vi at vide, at vi ikke kunne ligge der, da havnefogeden skulle bruge pladsen næste dag kl. 9. En lokal søulk trumfede dog igennem og gav os lov til at blive.
Endelig faldt roen lidt over os, og vi kunne pusle lidt med lidt vedligeholdelse – og Anders fik efter turen gennem ålegræsset den for vores videre tur den meget heldige indskydelse at tjekke søvandsfiltret. Det var rigtig nok fyldt med ålegræs. OG fragmenter af de uundværlige impeller, som er nødvendige for, at motoren kan fungere – uden at brænde sammen... Kort sagt, det var "ikke godt", som Anders udtrykte det lettere underspillet. Det hjalp ikke på udsigterne, at det var sent lørdag eftermiddag, og at Stubbekøbing ikke syntes at være landets mest opdaterede og velassorterede købecentrum. Der var ikke gode udsigter, og vi var strandet i Stubbekøbing...
Havnen i Stubbekøbing.
Over for tanken om at tilbringe resten af ferien i Stubbekøbing, gik Anders i aktion. Først blev der ringet til en Volvo Penta Action Service i Sverige – de kunne hverken hjælpe fra eller til. Så efterlyste han råd og idéer hos sine nyhedsgruppevenner. Dernæst kom havnefogeden os til hjælp med nummeret på en lokal mekaniker, som mentes at kunne løse problemet. Men nej, denne havde ikke de rigtige impeller på lager. Anders fik dernæst kontakt til en mand i Vordingborg, som lå inde med de rigtige impeller – uden dog at kunne sætte dem i. Det kan Anders gøre selv, mener manden – bare han henter dem i Vordingborg. Så det vil vi gøre i morgen (under fuld tillid til, at vi ikke går i stå på halvvejen).
Solnedgang i over Grønsund.
Efter de store sindsbevægelser og hårde arbejde på at løse impellerproblemet trængte vi ro og gode oplevelser, og solnedgangen over Stubbekøbing var vidunderligt smuk og blev flankeret af en lokal trompetists fortolkning af diverse skønne danske melodier. Hurtigt var kajen fyldt med mennesker, der både nød solnedgang og trompet – og pludselig var det helt hyggeligt at være i Stubbekøbing....
Stemningsfuld trompetmusik på havnen i Stubbekøbing.
Højerup Gl. Kirke.
Også turen gennem Bøgestrømmen er en helt særlig oplevelse – en tur som nogle af Anders' virtuelle norske venner fra nyhedsgrupperne pga. den ringe dybde i sejlrenden ikke tør tage... Men det gjorde vi, og vi fulgte godt med på plotter og søkort.
Vi havde besluttet os for at tage til Bogø. På dét tidspunkt var det blæst godt op, og Bogø Havn, som viste sig at være meget lille og trang, lå i pålandsvind. Dette fik på bitter vis at føle, da vi efter at være gået ind gennem en indsejling fyldt med ålegræs, kom ind i havnen uden at finde plads og besluttede os for at gå ud igen. Da Anders forsøgte at vende båden, tog vinden over, og vi mistede kontrol og styring og blev kastet ind i kajkanten! Helle nåede ikke at tage fra med en fender, men heldigvis satte oplevelsen ingen spor ud over det rust, der nu var tørret af på gummilisten, og den forskrækkelse, vi begge havde fået.
Vi skyndte os ud og strøg over på den anden side af Grønsund til Stubbekøbing, hvor vi håbede at være lidt mere heldige. Det var vi ikke. Faktisk var uheldet på Bogø blot den første af en række mere eller mindre betydningsfulde uheld. Først lagde Helle ud med at tabe flaget i vandet, da hun skulle snuppe en fender i en fart. Det blev på trods af blæst og uro hentet op igen med bådshagen. Indsejlingen mellem pælene var heller ikke for køn. Vi stødte på med fenderne, og Anders kunne med sidevinden ikke helt få styr på båden. Da vi endelig var på plads, fik vi at vide, at vi ikke kunne ligge der, da havnefogeden skulle bruge pladsen næste dag kl. 9. En lokal søulk trumfede dog igennem og gav os lov til at blive.
Endelig faldt roen lidt over os, og vi kunne pusle lidt med lidt vedligeholdelse – og Anders fik efter turen gennem ålegræsset den for vores videre tur den meget heldige indskydelse at tjekke søvandsfiltret. Det var rigtig nok fyldt med ålegræs. OG fragmenter af de uundværlige impeller, som er nødvendige for, at motoren kan fungere – uden at brænde sammen... Kort sagt, det var "ikke godt", som Anders udtrykte det lettere underspillet. Det hjalp ikke på udsigterne, at det var sent lørdag eftermiddag, og at Stubbekøbing ikke syntes at være landets mest opdaterede og velassorterede købecentrum. Der var ikke gode udsigter, og vi var strandet i Stubbekøbing...
Havnen i Stubbekøbing.
Over for tanken om at tilbringe resten af ferien i Stubbekøbing, gik Anders i aktion. Først blev der ringet til en Volvo Penta Action Service i Sverige – de kunne hverken hjælpe fra eller til. Så efterlyste han råd og idéer hos sine nyhedsgruppevenner. Dernæst kom havnefogeden os til hjælp med nummeret på en lokal mekaniker, som mentes at kunne løse problemet. Men nej, denne havde ikke de rigtige impeller på lager. Anders fik dernæst kontakt til en mand i Vordingborg, som lå inde med de rigtige impeller – uden dog at kunne sætte dem i. Det kan Anders gøre selv, mener manden – bare han henter dem i Vordingborg. Så det vil vi gøre i morgen (under fuld tillid til, at vi ikke går i stå på halvvejen).
Solnedgang i over Grønsund.
Efter de store sindsbevægelser og hårde arbejde på at løse impellerproblemet trængte vi ro og gode oplevelser, og solnedgangen over Stubbekøbing var vidunderligt smuk og blev flankeret af en lokal trompetists fortolkning af diverse skønne danske melodier. Hurtigt var kajen fyldt med mennesker, der både nød solnedgang og trompet – og pludselig var det helt hyggeligt at være i Stubbekøbing....
Stemningsfuld trompetmusik på havnen i Stubbekøbing.
fredag den 11. juli 2008
Dag 1 / Helsingør-Dragør
Dette er dagen, hvor vi endelig kan komme afsted! Og afsted skal vi jo – sådan er det bare... Hjemme kan vi nemt sidde og bilde os ind, at vi vil vente på det bedst tænkelige vejr, men virkeligheden er en anden. Når først vi har fri og har sat os i hovedet, at den står på sejlferie i Vista Mare, kan det kun gå for langsomt.
I dag var vi dog heldige. Vejret var ganske fint ved afgang omkring kl. 18, og kursen var stik syd. Det blæste en del fra vest, men ingenting var det i forhold til, hvad vi prøvede sidste år, da vi sejlede den anden vej. Omkring København besluttede vi os for at gå ind i Dragør, og Helle havde barnlig glæde af at sejle så tæt på lufthavnen, at flyene strøg hen over hovedet på os under landingen. Mange gange har hun siddet oppe i luften under indflyvningen til Kastrup og kigget ned på de små hvide bådprikker på havet (og ønsket at hun sad dér og ikke i en flyvende blikdåse) – denne gang VAR det sådan:-)
Dragør var proppet med både, der lå i lag. Naturligvis. Vi er midt i juli, og Dragør er charmerende. Dragør, som vi kun kendte fra landjorden, men som også fra havnesiden tager sig godt og hyggeligt ud. Vi fik en plads uden på en fastligger - hjulpet godt på plads af en ung, smilende hollænder, der i parentes bemærket senere under solnedgangen drønede ud af havnen i sin gummibåd, hvor han ude på dybt vand smed al tøjet og hoppede i og nød en kold dukkert...
Dragør Havn.
Efter middagen måtte vi naturligvis gå aftentur i den unikke stokroseidyl i centrum, som har bevaret sin historiske charme, og som på trods af at byen ligger klistret op af landets største, travleste og mest larmende lufthavn er et attraktivt og eftertragtet sted at bo for det bedre og pengestærke borgerskab. Alt er meget velholdt, vedligeholdt og nyrestaureret, men alligevel fornemmer man stadig ånden fra det gamle fiskerleje med dets små pudseløjerlige huse, hvoraf nogle er udstyret med et underligt kvadratisk udkigsagtigt tårn på toppen af taget. Vi har heldigvis vores eget "udkigsagtige tårn" – den herlige flybridge – fra hvilken vi kunne nyde den smukke solnedgang over Dragør.
Smuk solnedgang på den første aften.
I dag var vi dog heldige. Vejret var ganske fint ved afgang omkring kl. 18, og kursen var stik syd. Det blæste en del fra vest, men ingenting var det i forhold til, hvad vi prøvede sidste år, da vi sejlede den anden vej. Omkring København besluttede vi os for at gå ind i Dragør, og Helle havde barnlig glæde af at sejle så tæt på lufthavnen, at flyene strøg hen over hovedet på os under landingen. Mange gange har hun siddet oppe i luften under indflyvningen til Kastrup og kigget ned på de små hvide bådprikker på havet (og ønsket at hun sad dér og ikke i en flyvende blikdåse) – denne gang VAR det sådan:-)
Dragør var proppet med både, der lå i lag. Naturligvis. Vi er midt i juli, og Dragør er charmerende. Dragør, som vi kun kendte fra landjorden, men som også fra havnesiden tager sig godt og hyggeligt ud. Vi fik en plads uden på en fastligger - hjulpet godt på plads af en ung, smilende hollænder, der i parentes bemærket senere under solnedgangen drønede ud af havnen i sin gummibåd, hvor han ude på dybt vand smed al tøjet og hoppede i og nød en kold dukkert...
Dragør Havn.
Efter middagen måtte vi naturligvis gå aftentur i den unikke stokroseidyl i centrum, som har bevaret sin historiske charme, og som på trods af at byen ligger klistret op af landets største, travleste og mest larmende lufthavn er et attraktivt og eftertragtet sted at bo for det bedre og pengestærke borgerskab. Alt er meget velholdt, vedligeholdt og nyrestaureret, men alligevel fornemmer man stadig ånden fra det gamle fiskerleje med dets små pudseløjerlige huse, hvoraf nogle er udstyret med et underligt kvadratisk udkigsagtigt tårn på toppen af taget. Vi har heldigvis vores eget "udkigsagtige tårn" – den herlige flybridge – fra hvilken vi kunne nyde den smukke solnedgang over Dragør.
Smuk solnedgang på den første aften.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
