Dag 6 / Vordingborg-Rødvig

Turen skulle gå videre øst- og nordpå - en tur, der eftersom vi skulle ligge indenskærs det meste af tiden, ville blive noget med blid end gårsdagens. Heldigvis da. For man bliver lidt træt af anstrengende sejlture, hver gang man begiver sig ud på havet.

Som forventet blev turen noget mere rolig, og med det fine vejr lykkedes det os tilmed at sidde lidt oppe på flybridgen og nyde den smukke tur forbi Møn, Nyord, Kalvehave, under Dronning Alexandrines Bro, som med rette kaldes for Danmarks smukkeste bro, og gennem Bøgestrømmen, hvor der var så lavt, at dybdealarmen gik i gang flere gange.



På vej mod Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn.


Da vi var ude af bøgestrømmen og skulle over bugten ved Præstø, var vejret blevet lidt mere overskyet, og en koldfront tvang os ned fra flybridgen. Vi havde nu sat kursen mod Rødvig - en hyggelig havn lige syd for Stevns, og som var en af de første, vi besøgte i vores karriere som tursejlere. Vi var overbevidste om, at vi ville komme på rette tidspunkt til at vælge og vrage mellem pladserne. Naturligvis tog vi fejl, og det var pløk umuligt at finde en plads! Det var ikke engang muligt at lægge os uden på nogen. Rødvig var åbenbart et populært sted. Det er da også både praktisk beliggende og en af de eneste havne på ruten fra eller til sydhavsøerne, hvis man da ikke vil ind i Køge eller Præstø.

I vores kvie søgte vi over i Rødvigs fiskerihavn, hvor vi spottede en stor fri og fuldstændig ledig kaj, hvor vi kunne ligge langskibs. Kun en enkelt tursejler havde lagt sig til. Anders mente, at det var for godt til at være sandt og tænkte, at kajen måtte være forbeholdt fiskerbådene. Han insisterede derfor på, at vi cirklede yderligere rundt efter en "rigtig" plads. Helle insisterede dog endnu højere på ikke at cirkle yderligere rundt – disse pladser måtte tydeligvis være tilgængelige for lystsejlerne her i højsæsonen, og inden længe ville de være besat. Vi lagde derfor til, og vi var næppe færdige med at fastgøre fortøjningerne, før den ene karavane efter den anden fandt ind til denne uopdagede del af havnen og fyldte bassinet op. Inden for et par timer lå der i flere rækker så mange både uden på hinanden, at det var helt Marstrand-agtige tilstande. En af forskellene var dog, at vi både her og længere sydpå, er stødt på rigtig mange hollænderne og tyskere, men knap så mange svenskere og stort set ingen nordmænd. I Marstrand og omegn er det af gode grunde stik modsat.

I Rødvig genså vi den flotte yacht "Senta" af Bremen, som vi også så i Skælskør. Den utroligt vedligeholdte yacht er 80 år gammel og har været i den samme families eje i 70 år, oplyste en venlig herre os i Skælskør. Vi tog ingen billeder - men man får et lille indtryk her: http://www.nokonline.de/senta-bremen/358.html

Vi fandt lidt om den på nettet: Den er tegnet i 1928 af ham her: http://de.wikipedia.org/wiki/Max_Oertz og har siden 1931 tilhørt familien Schmidt i Bremen.






Bådene ligger tæt i Rødvig.



Smuk regnbue ved aftentide.


Vi gik en tur op i byen og købte ind til køleskabet. Der er en smuk udsigt over Stevns fra Strandvejen, og på vej tilbage fra Kvickly gik vi gennem "hovedgaden" og bagom ned til stranden.


Udsigt over Stevns fra Rødvig Strandvej.


På en høj skråning med udsigt over havnen stod en ny bænk med en lille plakette, hvori var indgraveret et passende vers fra en Gnags-sang. Helle stoppede og kiggede nysgerrigt og fik forklaring af en lokal Rødvig-beboer, der var ude at lufte hund: Folk i Rødvig havde for et par år siden været svært utilfredse med, at der i området var stor mangel på udsigtsbænke. Man havde derfor i samarbejde med turistforningen udformet 15-20 nye bænke, der hver især var sponsoreret af lokale – private eller erhvervsdrivende – som hver især havde valgt tekster til plaketterne; det være sig, som her, noget fra en dansk sang, eller det kunne være noget H.C.Andersen eller måske noget, sponsoren selv havde forfattet.

Bænkene står nu spredt over et stort område fra Rødvig til Stevns.


Sponsoreret bænk med udsigt over havnen.


Aftensmaden skulle stå på frisk fisk fra havnen, og Helle købte foreller til Anders' misbehag. Fiskene, der er fra dambrug, smagte da mildt sagt heller ikke spændende, og Helle blev endelig for alvor overbevist om, at foreller fremover ikke skal være en option, når menuen står på fisk. Vi blev simpelthen nødt til at skylle oplevelsen ned med en fed flødeis fra havnekiosken;-)




Aftenen blev rundet af med et spil (for Anders' vedkommende) ydmygende spil yatzy...