I Vordingborg fandt vi hurtigt en fin plads langskibs, og Anders gik i gang med at demontere den gamle, defekte impeller. Troede han. Det viste sig umiddelbart helt umuligt! Den sad som støbt, og den noget upraktiske og uergonomiske arbejdsstilling nede i motorrummet gjorde ikke forsøget lettere. Midt i det hele tabte Anders så stjerneskruetrækkeren ned i bunden af motorrummet – den skruetrækker, som skulle gøre det muligt atter at samle skidtet. Den gled ned under motoren, skjulte sig på bunden af motorrummet og var hverken til at se eller mærke.
Anders i motorrummet.
Endelig var det tid for at mødes med bådmanden, og mens Anders var i land, gik Helle i aktion med en tredjedel fiskestang, og det lykkedes hende på mirakuløs vis at generobre skruetrækkeren! Anders kom glad tilbage med en ny, flot impeller og et par friske tips til, hvordan man kan få de gamle ud: To skruetrækkere på hver side af den og så ellers intens lirken!
Det ville være at tage munden for fuld at sige, at det var let, men ud kom den, og en ny skulle ind. Ved første øjekast var den naturligvis ALT for stor til impellerrøret, men også her havde Anders fået et tip: Smør de yderste vinger ind i sulfo og brug så ellers en hammer... Sulfo havde vi, men hammer havde vi ikke:-S Så måtte Anders på jagt igen, og en flink havnefoged havde værktøjet i orden.
Til sidst kom impelleren i, motoren blev tændt og testet, og havde vi haft champagne ombord, havde vi nok knappet den op! Det hele virkede!!! På under et døgn, i en søvnig ferieweekend nede i Smålandshavet, var det lykkedes os, ikke bare at skaffe de fornødne specialdele, men også at reparere motoren uden hjælp. Quelle triomphe!
Den trætte impeller.
Efter en lille tur op i byen, hvor vi så det berømte Gåsetårn og fyldte kolonialreserverne op hos Spar-købmanden (Fakta havde en sur smiley!), måtte vi videre vestpå, da vejrudsigten så fornuftig ud - omkring 5 m/s. Haha... famous last words.
Syd for Næstved var vi ikke i tvivl om, at den vejrudsigt var helt til grin. Bølgerne var mindst 1 meter høje, og vi gættede på 8-10 m/s, hvilket vi senere fik bekræftet. Grrrr. Vi fik korte flashbacks til vores tur forrige år op gennem Kattegat. Her udviklede vejret sig også meget værre, end hvad alle andre prognoser havde forudsagt.
Nå, men ikke så meget piv. Vi kantede os gennem bølgerne, så godt vi nu kunne, og det var da lige på grænsen af, hvad vi havde lyst til, men efter et par timer var vi fremme ved Agersø Havn, som vi havde set frem til at gense og overnatte i. Men det kunne vi godt glemme alt om! Havnen var stuvende fuld og vi måtte fortrække - vel vidende, at vi kunne sejle en relativt kort tur til Skælskør, hvor der sikkert ville være bedre plads.
Der var sjovt nok længere, end vi troede... Men primært fordi indsejlingen går gennem gennem Skælskør Fjord, der blev ved og ved og ved i en uendelighed! Sådan føltes det i hvert fald, men nok mest fordi vi var ved at være møre og meget trætte.
Kajen i Skælskør.
Endelig i havn ved 19.30-tiden søndag. Vi fik en god plads langsskibs i inderhavnen bag et gemytligt hollandsk ægtepar og følte virkelig, vi fortjente den gode mad og rødvin, Anders fik stablet på benene i løbet af et øjeblik.
Endnu en smuk solnedgang!
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar