Derfor besluttede vi os at vende om og tage samme vej tilbage. Det ville sikre en roligere sejlads, men i gammelkendte omgivelser. Sådan er det imidlertid at sejle. Intet kan planlægges. Til gengæld bliver det altid godt alligevel, og der venter andre oplevelser.
Lille fiskerbåd i fjorden.
Smuk og fredfyldt udsejling gennem fjorden.
Turen tilbage gennem Smålandshavet var knap så strabadserende denne gang. Bølgerne kom ind skråt bagfra, og det gav en helt anden type sejlads.
Vi lægger Skælskør bag os.
Undervejs blev vi tørstige, og ligesom vi skiftedes til at tage roret, måtte vi skiftes til at gå ned og tage en tår vand. Helle forsøgte at hælde vand i et glas fra en kande. Dette var ikke let, og der kom ca. en tiendedel i glasset og ni tiendedele andre steder… At holde balancen stående var samtidig en ekstra koncentreret opgave, og Helle glemte derfor at lukke skabet med glassene! Bang, klir, krasch!! Skibet krængede, og fire glas fløj ud i friheden og ned på dørken, hvor det ene (heldigivs kun det ene!) gik i tusind stykker!
Skipper Helle i dyb koncentration ved roret
– før det muntre køkken.
Det var naturligvis ikke hensigtsmæssigt at der på et område, hvor vi skulle kunne færdes frit under sejladsen, lå et smukt gulvtæppe af glasskår, og Helle måtte i gang med at feje op. Heller ikke dét var let, og opgaven krævede stor koncentration og fokus. At opbevare sig nede i skibet uden at følge med oppe er ikke en god idé. Det ved alle med hang til søsyge. Og selv om Helle normalt ikke lider af den slags, var dette mere end rigelig belastning af balancenerven, og hun måtte skynde sig op. Hun blev dog ikke decideret søsyg, men fik trods alt lidt ubehag og sløjhed, der krævede intens koncentration for ikke at udvikle sig til søsyge… Bare pga. af få minutters arbejde nede i skibet. Dette varede lige til vi kom i havn i Vordingborg!
Det var dejligt at komme i havn – en nu gammel velkendt havn – og vi fik igen en god plads med fin udsigt til Gåsetårnet.
Det Skæve Skur - et vartegn på havnen i Vordingborg.
Vejret var nu blevet helt hæderligt med sol, omend stadig lidt blæsende. Vi besluttede os for at gå en lang, frisk gåtur for at forbrænde lidt af de seneste dages uhæmmede skørlevned med god mad, vin, snacks, chokolade m.m. Vi gik derfor ud til Masnedø, hvor der er et stort maritim bådcenter – en god frisk gåtur på en time alt i alt. Her kunne vi få lidt småting til båden – bl.a. en reserveimpeller! Man ved jo aldrig, hvornår sådan en fyr kan gå i stykker;-)
På vej over Masnedø-broen, der ikke overraskende går over til Masnedø...
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar